公司信息
Denne lejlighed udlejes af 3MJ Invest, som siden begyndelsen af 2024 har specialiseret sig i korttidsudlejning af kvalitetsboliger. Vi administrerer i alt 11 ejendomme, og denne bolig er vores første eksponeret på Booking – udvalgt netop fordi den skiller sig ud på komfort og gæsteoplevelse.
Vi er professionelle og diskrete værter, som sjældent møder gæsterne fysisk, men lægger stor vægt på hurtig, personlig og imødekommende kommunikation. Vi besvarer henvendelser hurtigt og strækker os gerne for at imødekomme særlige ønsker – fx tidlig check-in eller fleksibel ankomst, når det er muligt. Du får tilsendt en unik kode til Yale-låsen cirka 24 timer før ankomst, og koden skiftes naturligvis mellem hver gæst.
Bag kulissen har vi servicefolk klar, hvis du skulle få brug for praktisk hjælp under dit ophold. Lejligheden er nyrenoveret og blandt de få i centrum med gratis privat parkering og snart aircondition. Den er fuldt udstyret med høj komfort i fokus – fra kvalitetskaffe og blød topmadras til lokal øl i køleskabet ved ankomst og vores egne anbefalinger til restauranter, shopping og oplevelser i Odense.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig et bekvemt og trygt ophold.
周边信息
Lejligheden ligger i det eftertragtede Hunderup-kvarter i Odense M – et klassisk og stemningsfuldt område præget af smukke villaer, gamle træer og grønne omgivelser. Her bor man roligt og mondænt, men stadig med kort afstand til alt, hvad Odense har at byde på.
Lejligheden vender ud mod Tietgens Allé, en af byens større gennemfartsveje med daglig trafik. Til gengæld er boligen lydisoleret med moderne vinduer og tætte konstruktioner, så man oplever minimal støj indendørs – også om natten. Med lukkede vinduer kan man slappe af eller arbejde uforstyrret.
Du bor i gåafstand til både Odense Zoo, Munke Mose og Eventyrhaven – perfekte til løbeture, picnic eller gåture i grønne omgivelser. Centrum ligger få minutter væk, med shopping, caféer, restauranter og kultur som H.C. Andersens Hus, Brandts og ODEON.
Der er gratis parkering til rådighed, og området har nem adgang til både offentlig transport, SDU og det nye OUH. Derfor er lejligheden oplagt til både ferieophold, forretningsrejser og længere besøg med høj komfort.